Svendborg

Svendborg 2017-08-10T10:59:50+00:00

Project Description

vejhjælp svendborg
Stationen i Svendborg
Mød stationsejer Per Brandt

Den første redning, Per Brandt tog ud på, var til en mand, der havde kørt motoren på en engelsk Austin Princess i stykker. Per Brandt tog bilen med hjem på værkstedet, men fandt hurtigt ud af, at der ikke fandtes en tilsvarende motor i Danmark. Ugen efter ankom motoren i en trækasse, og så kunne manden få sin bil retur.

Så var vejen banet for en station i Svendborg. Det er cirka 30 år siden, og til at begynde med kørte Per Brandt for Thom Frank og hans station i Fredericia. Samtidig reparerede han biler på sit værksted.

I dag har Per Brandt købt sin egen station. Han holder fortsat af at komme ud og køre vejhjælp og få en god snak med kunderne. Han husker stadig en af de bedste ture, han havde. Det var en tidlig sommerdag i Nordsjælland, hvor han kørte ind gennem skoven. Solen skinnede og ræveungerne lå og legede på vejen.

Sådan en dag er en god dag.

Skotlandsvej 9
Tved
5700 Svendborg
Tlf 62201006